Vi tilbyder en årskontrol ved kronisk sygdom.
En årskontrol består normalt af 2 konsultationer - på to forskellige dage
- Første konsultation er hos sygeplejersken/klinikassistenten med blodprøver, EKG og blodtryk, eventuel lungefunktionsundersøgelse eller andet, afhængigt af hvilken sygdom du har. Til de fleste årskontroller hører også en urinprøve, som du skal huske at medbringe.
- Anden konsultation er hos din sygeplejerske. Denne konsultation kan udføres som en videokonsultation eller som fremmøde konsultation. Her høres til dit helbred, der gives svar på prøver og der lægges en fælles plan for videre behandling og kontroller.
- Sygeplejersken laver “års-recepter”, så du selv kan bestille din medicin via apoteket til det næste år.
Hvis du har flere kroniske sygdomme kan det være en fordel at dele årskontrollen i flere konsultationer.
Har jeg en kronisk sygdom?
Hvis du har eller har haft:
- diabetes.
- hjertesygdom, blodprop i hjernen eller dårligt kredsløb i benene.
- KOL eller astma.
- knogleskørhed.
- stofskiftesygdom.
- psykisk sygdom.
- demens.
- kræft.
- muskel- og skeletsygdom.
Årsrecepter.
Når du har årsrecepter, kan du gå direkte på et apotek og købe den ordinerede medicin eller bede apoteket om at fremsende din medicin til et apoteksudsalg.
Når du afhenter den sidste pakning på din recept, ved du at er det tid til at booke tid til fornyet årskontrol.