Forældremyndighed
Børn under 15 år: Begge forældre som udgangspunkt. Ved delt forældremyndighed skal der afgives samtykke fra begge forældre før behandling af barnet. Fremmøder bedsteforældre eller bonusforældre, kan lægen vælge at udskyde behandlingen til forældremyndighedsindehaveren er tilstede. E-konsultation via forældrenes MinLæge app ved skift af bruger.
Anbragte børn: Forældremyndigheden ligger som hovedregel hos forældre. Hvis samarbejde mellem forældre og kommune er vanskeligt, kan kommunen træffe beslutninger ud fra barnets tarv. E-konsultation via MinLæge app kan ikke anvendes.
Børn over 15 år: Har selv ret til at bestemme. Forældre kan blive informeret ved forespørgsel eller ønske fra barnet - med mindre at lægen skønner at det kan være til fare for barnet. Ved brug af MinLæge app foregår det i barnets navn.
Patienter over 18 år: Alle habile patienter er myndige. Hvis patienten er inhabil træffer lægen beslutninger ud fra Sundhedsloven, hvis ikke der foreligger et værgemål. Egen E-konsultation anvendes.
Er du pårørende til en patient over 18 år: Hvis patienten ønsker hjælp af anden person til sundhedsfaglige opgaver, skal lægen have et samtykke fra patienten om hvad der gives samtykke til og til hvem. E-konsultation på patientens vegne kan ikke anvendes.